Spar op til 1000kr på iPhone reparation

Spar penge på iPhone reparationer

 

For de fleste mennesker, er deres iPhone efterhånden som en forlængelse af deres arm. Den indeholder deres kalender for måneden, adgang til vigtige arbejdsdokumenter, noter med indkøbslisten til aftensmaden og er en direkte adgang til omverdenen og vennegruppen – uanset hvor i verden, de skulle befinde sig.

Desværre er en iPhone ikke i samme udødelige materiale, som en god gammel Nokia 6510, som kunne klare at blive kastet ud fra en bygning og derefter kørt over af en damptromle og du ville stadig kunne foretage et opkald. Desværre er dét, at eje en Nokia 6510, det samme som at gå på knæene i stedet for sine fødder. Det er lettere håbløst og du er mange, mange meter bag ud på alle tænkelige måder.
Hvis man bare kunne forene den uovervindelige gamle Nokia telefons opbygning, men bibeholde en iPhones indhold og ydeevne, så var alle vores bekymringer væk.
Det må vi nok desværre se rigtig længe efter og i stedet slå os til tåls med, at en iPhone er en fantastisk telefon, som er meget skrøbelig.

Et uagtsomt øjeblik og du står med en knust iPhone skærm. Hvad gør du så? Det koster omkring 1800 kr, at udskifte skærmen på en iPhone 6. Så der røg den weekendtur til Malmø, Marc Jacobs taske eller den nye fjernstyrede drone, som du havde sparet op til.

Overvejer du, at sende telefonen ind igennem din forsikring, kan du godt vinke farvel til et liv de næste par uger, inden du ser snuden af din iPhone igen.

iphone 6 reservedel - skærmNej, find i stedet din indre handy mand (M/K) frem og kast dig over at reparerer din iPhone selv. En ny iPhone 6 skærm koster ikke mere end 999 kr og tager kun en 10-20 minutter at udskifte. Det er næsten halvdelen af prisen, som du skal give for at en anden gør et stykke arbejde, som du ligeså godt kan udføre. Og det stopper ikke der, for det er ikke kun skærmen på din iPhone, som du selv kan reparerer. Med billige iPhone reservedele kan du selv udskifte stort set ALT på din iPhone.
Om det er højttaleren i telefonen der trænger til at blive udskiftet eller hvis du er en af de mange, som oplever at dit iPhone batteri efterhånden ikke vil give din telefon meget mere end en levetid på et par timer, så kan du selv udskifte og fikse disse ting, med de korrekte iPhone reservedele. 

Sådan reparerer du med iPhone reservedele

Det er ikke sværere at udskifte og reparerer din iPhone, end at du skal kunne følge en guide og have et bord og en stol til rådighed og så er du klar til at “opererer” din iPhone.

Det er muligt at købe reservedele til alle iPhones. Fra den, efterhånden gamle iPhone 4, til alle iPhone 5 modellerne (5/5S/C) og til de helt nye iPhone 6(S) og 6 Plus kan du købe nye reservedele.

Du kan ikke købe reservedele produceret af Apple. Dette skyldes, at Apple ikke sælger deres reservedele, men kun iPhones. Det betyder ikke, at du ikke kan få iPhone reservedele i samme høje kvalitet, som Apples egne dele. Gå efter iPhone reservedele som er af minimum A+ kvalitet. Det giver dig den samme høje standard og kvalitet, som din iPhone allerede er forsynet med. Du kan købe reservedele der er produceret samme sted, som Apple selv producerer deres iPhones.

Der findes mange videoguides på youtube og udførlige skrevne guides med step 1,2,3,4,5, som blot skal følges til punkt og prikke. De fleste skrevne guides har tilhørende billeder til hvert enkelt step, så du kan se præcis hvordan du behandle og påføre den nye iPhone reservedel.
Det er muligt både at udskifte skærmen, batteriet og nye volume taster på én og samme gang. Faktisk er et nyt “Motherboard” den eneste iPhone reservedel du ikke kan købe og selv udskifte.
“Motherboardet” kan beskrives som selve hjernen i din iPhone og som ved et menneske, så forsvinder resten af kroppen, hvis hjernen siger fra. Du vil derfor være nødsaget til at vinke farvel til din iPhone og investerer i en ny, hvis motherboardet går i stykker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *