Sådan finder du den rigtige skægtrimmer

Internettet er fyldt med butikker, der gerne sælger dig en skægtrimmer.

Men med alle de forskellige muligheder, hvilken er da den bedste?

Vi kommer med et par simple guidelines her, så du ikke kommer til at bruge for meget tid på at søge.

Det kan opsummeres i 3 trin:

  • Køb din skægtrimmer fra et af de kendte mærker i stedet for et noname-brand; det koster mere, men dine penge er også godt givet ud
  • Undgå at tage råd fra test-sider, du ikke kender til i forvejen
  • Og lad være med at være så nærig, at du ikke vil betale 500 kroner for din skægtrimmer

Læs videre herunder:

Vælg en fra de kendte mærker

Dit bedste bud når du skal købe en skægtrimmer er at vælge en fra et af de mere kendte mærker såsom:

  • Remington
  • Phillips
  • Og Wella Contura

Du finder alle tre mærker i skægtrimmerkategorien hos Made4men.dk.

Fælles for mærkerne er, at de forhandles bredt og er anerkendte for at lave gode produkter. Den brede forhandling sikrer priskonkurrence mellem de enkelte forhandlere og derved en god pris for dig, når du skal købe din skægtrimmer.

Undgå at købe din skægtrimmer i udlandet. Det åbner døren for flere typer af problemer, herunder:

  • Hvis den går i stykker skal du sende den tilbage til udlandet og det kan koste en uforholdsmæssig stor del af varens værdi
  • Hvis du har problemer foregår support ikke på dit eget sprog
  • Du er ikke beskyttet af dansk lovgivning, der generelt gør meget for at vi har det godt som forbrugere i Danmark

Den 50’er du kan spare på at købe nogle af dine elektronikprodukter i lande som Tyskland eller England med lavere omkostninger er dyre, når først du har problemer og har behov for at sende et produkt tilbage igen.

Pas på test-sider

Hvis du søger online efter skægtrimmere er det ikke svært at finde en række test-sider, der lover dig svaret på hvilken skægtrimmer, hårtrimmer, barbermaskine eller fjerde der er bedst. Her skal du dog være meget opmærksom på hvem afsenderen er.

For de flestes vedkommende er der tale om såkaldte affiliate-sider. Det er hvor ejeren af siden får kommission, hvis han sender dig til en butik og du ender med at købe din skægtrimmer (eller noget andet, for den sags skyld). Det er de færreste af de mange testsider online, der faktisk har haft en skægtrimmer i hånden og testet denne.

Derfor kan deres råd heller ikke tages for gode varer. De er i stedet i gang med at tjene en hurtig sum penge på at referrere dig til den butik, der betaler mest.

Nøjes med at kigge efter tests af skægtrimmere såvel som det meste andet fra troværdige afsendere såsom TÆNK eller landets større medier. Her kan du faktisk regne med de råd du får serveret.

Betal ikke under 500 kroner

Som med alt andet gælder det, at når du køber en skægtrimmer får du også hvad du betaler for. Hvis du betaler for lidt får du noget juks.

Gå som udgangspunkt efter en skægtrimmer, hvor du får lov til at betale mere end 500 kroner for den. Så er du ude over de billigste trimmere og er, især hvis du køber fra et af de kendte mærker som nævnt i #1, nogenlunde sikker på at få noget brugbart med hjem.

På samme måde kan det siges, at det ikke er nødvendigt for dig at betale mere end 800 kroner heller. Din skægtrimmer kan lidt mere når du bevæger dig op i et højere luftlag, men det er småting jo længere, du kommer op. 5-800 kroner virker som et sweet spot i forhold til at betale den rette pris for en god maskine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *