Sådan vælger du de bedste målmandshandsker

maalmand-i-en-fodboldkamp-sidder-og-aergrer-sig-over-at-der-er-gaaet-et-maal-indEr du målmand, er dit vigtigste redskab målmandshandskerne. De kan være afgørende for, om det næste skud bliver et hit eller miss. Det er derfor alfa omega, at du køber de målmandshandsker, der bedst passer til dig. At vælge de bedste målmandshandsker, der har den helt rette størrelse, er lavet i det bedste materiale og giver en tilpas mængde af støtte, er afgørende for, om du griber bolden næste gang. Vi guider dig i denne artikel til hvordan du finder de bedste målmandshandsker, der passer lige præcis til dig.

Ligesom den rette golfkølle er ultravigtigt i golf, de rette fodboldstøvler er vigtigt for fodboldspillere, er det vigtigt for dig, der er målmand at vælge de bedste målmandshandsker. Når du først har fundet de målmandshandsker, der passer bedst til dig, er det også vigtigt at vedligeholde dine handsker. Men først skal du finde dine handsker. Dette gør du ved at kigge på materiale og størrelse.

maalmandshandsker-til-fodbold

Materiale

Altafgørende for en god målmandshandske er, hvilket materiale handsken er lavet af. Det påvirker nemlig handskens gribeevne, samt hvor godt den kan gribe, alt efter hvilket vejr der bliver spillet i. Her kan du med fordel overveje, hvilken type vejr handskerne overvejende skal bruges i – om det er tørt eller vådt vejr – og vælge materiale herefter. Spiller du i meget varierende vejr, kan du med fordel købe et par handsker til tørt og et par til vådt vejr.

Også banen, du skal spille på, har påvirkning på hvilken handske, der er den bedste for dig. Spiller du på groft underlag, bør du vælge handsker, der er mere holdbare, som handsker der er lavet af hårdere gummi gør. Spiller du derimod på blødt underlag, som græs, bør du vælge en handske lavet af blødt gummi.

Størrelse

Udover dette skal du naturligvis også finde et par handsker, der passer dig, og her er der et par tommelfingerregler at følge. For det første skal der være luft omkring dine fingre, dog kun så lidt, at handskerne stadig siddet tæt til.

Der skal også være luft mellem handskens inderside og dine fingerspidser, så der er plads til, at fingrene kan glide lidt frem i handsken, når du skal gribe.

Plej dine handsker

For at få dine handsker til at holde i så lang tid som muligt, skal du pleje dem. Når du skal rengøre dine handsker, skal du huske, at dine handsker kun har godt af at blive helt våde – også selvom de er lavet af læder.

Når dine handsker så skal tørre, skal du huske, at de skal lufttørre, og ikke må ligge i direkte sollys – dette udtørrer nemlig dine handsker, og udtørring gør dem stive. Du kan også købe en handsketaske, som sikrer dine handsker mod unødig slitage, når du har dem med dig på farten eller til og fra sportscentret.

Støtte til håndleddet

At være målmand og gribe alle boldene, der kommer flyvende med rigtig høj hastighed, er meget anstrengende for håndleddet. Men faktisk kan dine handsker afhjælpe dette og give støtte til dine håndled. Der er derfor rigtig mange gode grunde til at tænke sig om, så du er sikker på, at du finder de bedste målmandshandsker. At have et støttet håndled giver også bedre kontrol over din gribeevne. At dine handsker giver den helt rigtige støtte er også vigtigt for dine fingre, så dine fingre ikke brækker bagover, når du griber de hårde bolde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *