Sådan får du dansk statsborgerskab

Dansk statsborgerskab kaldes også indfødsret og indebærer, at man har ret til at opholde sig i Danmark. Der er flere måder at få denne ret på, hvoraf én af disse er, at man skal bestå en såkaldt indfødtsretsprøve. Nedenfor kan du læse om de måder, du kan få dansk statsborgerskab på, samt hvad indfødtsretsprøven indebærer.

Du kan få statsborgerskab på følgende måder

  • Ved fødsel
  • Ved ægteskab efter fødsel
  • Ved adoption
  • Ved erklæring til statsforvaltningen
  • Ved lov via Folketinget og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Ved fødsel og ægteskab efter fødsel

Når et barn fødes, får det automatisk dansk statsborgerskab, hvis det har en dansk far, en dansk mor eller to danske forældre. Hvis et barn ikke har dansk statsborgerskab ved dets fødsel, har det mulighed for at få det, hvis dets forældre indgår ægteskab. Dette kan ske, hvis forældrene gifter sig, inden barnet bliver myndigt.

Ved adoption og erklæring til Statsforvaltningen

Hvis et barn adopteres fra et land uden for Danmark, får det automatisk dansk statsborgerskab, hvis det adopteres af et forældrepar, hvoraf mindst én af disse er danske og har dansk indfødsret. Hvis barnet er fyldt 12 år, kan det selv søge om det. Dette kan ske, fra barnet har opholdt sig i Danmark i mindst to år.

Du kan også søge om indfødsret ved erklæring til Statsforvaltningen. Dette kan du gøre, hvis du er statsborger i et af de nordiske lande. Du kan også gøre det, hvis du tidligere har været statsborger og har afgivet dit danske statsborgerskab, men ønsker at få det igen.

Ved lov via Folketinget og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Hvis du ikke kan få dansk statsborgerskab på en de måder, vi har beskrevet ovenfor, kan du søge om at få det tildelt via lov – også kaldet naturalisation. Men før du kan få det tildelt, er der en række krav og betingelser, du skal opfylde. Én af disse er, at du skal bestå indfødsretsprøven.

Om indfødsretsprøven

Indfødsretsprøven er en prøve, som man som udlænding kan tage to gange årligt – i henholdsvis december og juni. Den varer 40 minutter og indeholder 40 spørgsmål, hvoraf du skal svare rigtigt på mindst 32 af dem for at bestå.

Størstedelen af prøvens 40 spørgsmål handler om det danske samfund, dansk historie og dansk kultur, mens de sidste spørgsmål handler om forhold, der er aktuelle i Danmark på det tidspunkt, hvor prøven tages. Dette kan eksempelvis være politik, aktuelle debatter eller vigtige begivenheder.

Efter du har taget prøven, går der mellem tre og fire uger, før du får svar på, om du har bestået eller ej.

Før du kan søge om dansk statsborgerskab

Hvis du skal søge om dansk statsborgerskab, er der en række ting, du skal opfylde udover at bestå indfødsretsprøven. Hvis du ikke opfylder disse, kan du ikke få tildelt indfødsret.

Betingelser

  • Du skal underskrive en erklæring på troskab og loyalitet til det danske samfund
  • Du skal skrive under på, at du vil overholde dansk lovgivning og respektere Danmarks retsprincipper
  • Du skal oplyse, om har begået kriminalitet eller andre lovovertrædelser og i så fald hvilke
  • Du skal have en ren straffeattest
  • Du skal have en stabil økonomi og et vist beløb til rådighed
  • Du skal have stabile danskkundskaber og have bestået en sprogtest på et niveau afhængigt af dit forhold som ansøger
  • Du skal bestå indfødsretsprøven

 

Når du har fået tildelt dansk statsborgerskab

Når du opfylder ovenstående betingelser, er du klar til at ansøge om dansk statsborgerskab. Dette foregår digitalt via Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

 

Når du er blevet godkendt af Justitsministeriet, får du besked fra ministeriet og et bevis herpå. Det kan tage lidt tid, før hele processen er færdig, så det er en god idé at væbne dig med tålmodighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.