Housewarming: hvilken gave skal du give?

housewarming

Dine venner er lige flyttet i nyt hus eller ny lejlighed. Nu er du inviteret til housewarming og går med tankerne: hvad giver man egentlig i gave til sådan en fest?

Brød og salt

Kigger vi på traditioner, så er der en talemåde der handler om gaver til en housewarming – eller indflytterfest som det også hedder på dansk. Medbringer man brød og salt betyder det at husstanden aldrig kommer til at mangle mad eller penge. Nu er et brød og en pakke salt måske en lidt kedelig gave, men hvis du nu køber et lækkert brød fra Lagkagehuset eller Emmerys og noget Maldon flagesalt, pakker det ind i cellofan, så er det en helt anden sag. Du kan også kombinere det med et lækkert salt- og pebersæt med to kværne i god kvalitet.

Grønne planter

Blomster er altid gode gaver. Men i stedet for at medbringe en buket afskårne blomster, der mister pusten efter den første uge, så tænk i stedet på at købe grønne planter. Planter er ikke altid noget folk selv tænker på at købe til deres hjem, men ofte er de prikken over det berømte i, og det der giver liv og glæde i hjemmet.

Du kan enten gå i den lokale blomsterhandler og købe planter. Undgå supermarkederne, hvor planterne ikke altid er lige friske. Et godt tip er et køre i IKEA, hvis du bor i nærheden af én. IKEA har masser af friske, grønne planter til en pris alle kan betale.

Gavekort til IKEA

Nu vi snakker om IKEA, så er det svenske varehus en hyppig besøgt destination for folk der lige er flyttet. Selvom man ikke er typen der indretter hele sit hjem med IKEA-møbler, så ender man der alligevel når man skal bruge alle de små ting, men ikke kan få andre steder til samme pris. IKEA er berømte for at designe og sælge ting til hjemmet der er godt skandinavisk design til en billig penge – uden at man kan se det.

Hvis du vil forsøde dine værters IKEA-ture lidt, kan du gå ind på IKEAs hjemmeside og købe et gavekort til dem.

Bredbånd i gave?

Hvis vi skal tænke lidt ud af boksen og ikke give en fysisk gave, hvad så med at hjælpe de nye boligejere eller -lejere med Internet? Det lyder måske som en svær gave, for er et bredbåndsabonnement ikke noget man betaler til hver måned? Det er korrekt, men der er ofte etableringsomkostninger forbundet med at komme på nettet, så der er fin mulighed for en engangsgave i forbindelse med en opkobling til Internettet.

Her er du nok nødt til at snakke lidt med modtagerne inden du kommer med gaven og lure om de allerede har bestilt bredbånd, om de foretækker en bestemt udbyder og lignenden. Men det er ikke en umulig gave.

Lækkert dansk design

En sidste mulighed vi vil nævne er alt det lækre danske design der findes på markedet når det kommer til boligindretning. Vi danskere elsker at indrette vores hjem i skandinavisk stil; bare se hvor mange boligblade du finder i kiosken eller hvor ofte du støder på et boligprogram, hvis du tænder dit TV.

Der er mange danske mærker inden for boligtilbør. Brands som Ferm Living, Muuto og House Doctor f.eks. Jeg er sikker på at dine værter vil elske at udstyre deres nye hjem med en flot pude, en lysestage eller andet i den dur.

Få flere idéer på nettet

Synes du ikke lige at nogle af ovenstående gaveidéer rammer det du gerne vil give, så er der den sidste mulighed: gå ind på hjemmesiden https://gaveinspiration.dk/ hvor du finder i hundredvis af gaveidéer til alle lejligheder. Også til housewarming.

God fest!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.