Den moderne bonusfamilie: Hvem arver egentlig hvad?

Kærligheden kender ingen grænser – men det gør arveloven. I dag er det mere reglen end undtagelse, at danskere lever i sammenbragte familier, hvor børn, stedbørn og nye partnere udgør en stor sammenbragt familie. Følelsesmæssigt er I måske én stor familie. Juridisk set er billedet langt mere kompliceret, og det kan have store konsekvenser, når arven en dag skal fordeles. Faktisk er cirka 13 procent af alle danske børnefamilier sammenbragte. Det er mange mennesker, der potentielt går rundt med en falsk tryghed om, hvad der sker med deres værdier, når de engang ikke er her mere.

Arveloven følger ikke hjertet

Når en person dør uden at have oprettet testamente, er det arveloven, der afgør, hvem der arver hvad. Og den lov tager ikke hensyn til, om du har betragtet din partners barn som dit eget i 15 år. Den ser på biologi og juridiske bånd.

Det betyder i praksis, at dine stedbørn – altså din partners børn fra et tidligere forhold – ikke automatisk arver en krone efter dig. De er ikke dine juridiske arvinger, medmindre du adopterer dem eller opretter et testamente, der tilgodeser dem. Omvendt vil dine egne biologiske børn fra et tidligere forhold altid have arveret efter dig, uanset hvad din nuværende partner måtte ønske.

Det er en situation, der kan skabe konflikter og sår i familier, der ellers fungerede fint i hverdagen.

Arv når I er gift: Halvdelen til ægtefællen, halvdelen til børnene

Er I gift og dør den ene af jer, er udgangspunktet i arveloven, at den efterlevende ægtefælle arver halvdelen af boet. Den anden halvdel går til den afdødes biologiske børn. Det lyder måske rimeligt nok, men i en sammenbragt familie kan det hurtigt blive en kilde til konflikt.

Forestil dig, at du og din partner har købt hus sammen. Du dør, og dine biologiske børn fra et tidligere forhold arver nu halvdelen af dit bo. De har krav på at få deres arv udbetalt, og din efterlevende partner kan i værste fald blive tvunget til at sælge huset for at dække arven. Det er ikke en usædvanlig situation – og det er langtfra altid, hvad nogen af parterne ville have ønsket.

Særbørn og fællesbørn – to hold med forskellige regler for arv

I mange sammenbragte familier er der både særbørn og fællesbørn. Særbørn er de børn, som kun den ene forælder har fra et tidligere forhold. Fællesbørn er dem, I har fået sammen. Arveloven skelner ikke nødvendigvis imellem dem i forhold til deres biologiske forælder – men den skelner skarpt i forhold til stedfar eller stedmor.

Det kan betyde, at fællesbørnene arver både mor og far, mens særbørnene kun arver den biologiske forælder. Og stedbørnene? De arver ingenting, medmindre der foreligger et testamente.

Det er en ubalance, som mange familier ikke opdager, før det er for sent.

Hvad sker der, hvis I ikke er gift?

Er I ugifte samlevere, er situationen endnu mere kritisk. Her er udgangspunktet, at samleveren slet ikke arver noget som helst. Dine biologiske børn vil arve hele boet, og din partner kan stå tilbage uden rettigheder over en fælles bolig eller de værdier, I har opbygget sammen.

Det er ikke en juridisk glemt gruppe – det er simpelthen, hvad loven siger. Og det rammer hårdt, særligt hvis I har boet og levet som en samlet familie i mange år.

Som ugifte har I derfor endnu mere brug for et testamente end gifte par. Et såkaldt samlevertestamente kan sikre, at I juridisk stilles tæt på det samme som ægtefæller. Der er dog én vigtig forskel: samlevere skal betale boafgift af det, de arver, mens ægtefæller er fritaget. Det kan gøre en mærkbar forskel på den sum, der reelt lander hos den efterladte.

Testamentet: Det redskab der giver jer kontrol over arven

Et testamente er ikke kun for de velhavende eller de aldrende. Det er et aktivt valg om, hvem der skal have glæde af det, I har skabt – og det er særligt relevant, når jeres familie ikke passer ind i arvelovens standardskabelon.

Med et testamente kan I beslutte, at alle børn – biologiske som stedbørn – arver lige meget, når den længstlevende af jer en dag er borte. I kan minimere risikoen for, at en efterlevende partner tvinges ud af hjemmet, og I kan sikre, at de mennesker, I holder mest af, faktisk er dem, der tilgodeses.

Det er muligt at begrænse, hvad biologiske børn modtager i første omgang, ned til den såkaldte tvangsarv, som udgør 12,5 procent af arven. Det giver den efterlevende ægtefælle eller samlever langt bedre mulighed for at forblive i den fælles bolig og opretholde sin hverdag. Når I vælger at gennemgå arven og lave testamenter, er det en god ide at få bistand fra en erfaren advokat. Denne kan nemlig sikre, at testamentet opfylder de krav, der gør, at jeres ønsker bliver efterlevet korrekt. Find en lokal advokat med erfaring i arveret, som kan bistå jer. Her kan I blot søge på internettet efter advokatfirma Århus, hvis I bor i Århus og omegn. I dag er det muligt selv at bruge værktøjer på internettet til at oprette testamente, men det er altid en fordel, at dokumentet gennemlæses og korrigeres af en erfaren advokat.

En advarsel om det uforudsigelige

Selv med et testamente på plads kan tingene gå skævt, hvis det ikke er formuleret omhyggeligt. Dør begge partnere tæt på hinanden – eksempelvis ved en trafikulykke – kan arvens fordeling ende meget anderledes end tilsigtet, afhængigt af hvem der dør først.

Det er netop grunden til, at et testamente bør udformes med juridisk hjælp, så alle scenarier er tænkt igennem.

Tal om det, inden det er for sent

Mange skubber samtalen om arv foran sig, fordi det føles ubehageligt eller langt ude i fremtiden. Men i en sammenbragt familie er det en samtale, der bør finde sted tidligt – gerne allerede når I flytter sammen eller køber bolig.

Arv handler ikke kun om penge. Det handler om, hvad der sker med de mennesker, I elsker, i en af de sværeste perioder i deres liv. At tage stilling nu er en af de kærligste ting,

I kan gøre for hinanden og for jeres børn – uanset om de er biologiske, fælles eller bonus.

Vil du læse flere gode råd til familielivet – både for klassiske kernefamilier og sammenbragte familier? Så er der mængder af god viden lige her på Hver Uge. Lige nu kan du eksempelvis læse denne artikel, hvor du kan lære, hvordan familien får et større rådighedsbeløb.