Du kan altså ikke sikre julehyggen ligesom din mormor gør det

Hvad gør du? Det er december og du har inviteret dine venner over til en omgang julehygge i den lejlighed. Men du kan ikke bage julekager. Du mindes de dejlige juletider hos din mormor, hvor hun havde stået i timer og bagt pebernødder, brunkager, vaniljekranse og klejner til den helt store guldmedalje. Ja du syntes næsten, at hele byen duftede af din mormors julebag. Din mor bager også ganske udmærket, men den er arv er simpelthen ikke blevet givet videre til dig.

Du vil gerne kunne diske med nogle julekager til dine venner, så du spæner ned i det første det bedste supermarked og finder alle julekagerne på pose. Du stiller dig med en hel favnfuld julekager ved kassen og føler, at du har snydt lidt. Du ville ønske du kunne bage som din mormor. Du løber hjem igen til lejligheden og får lige akkurat hældt de nyindkøbte julekager ud i hver sin skål, da det ringer på døren. Alle dine venner er ankommet samtidig og sætter sig ved sofabordet og begynder at tage for sig af alle kagerne. Du holder været i spænding. Kan de lide dem, og kan de smage, at du ikke har lavet dem selv? Alle dine venner stikker i et veltilfreds hyl og er noget så tilfredse med de julekager du har serveret. Den ene af dine venner har næsten tømt skålen med klejner. Nu er du slet ikke så bange for, at nogle skulle opdage noget, for købte småkager, smager fuldstændig ligesom hjemmebag. Man behøver ikke at bage selv for at sikre julehyggen.

Hvis vi skal hygge, skal vi også have gløgg

Du har fra barnsben været vant til at jul var lig med gløgg. Du har siddet i dit barndomshjem med en kop gløgg sammen med din familie og har været rolig og veltilpas. Du bor ikke længere hjemme, men har stadig lyst til at få en kop gløgg i december. For dig er gløgg lig med julehygge, og du kan slet ikke overskue, hvis du ikke får gløgg inden jul. Du er bange for, at det i det tilfælde ikke bliver en rigtig jul. Du undersøger derfor også forskellige opskrifter på gløgg. Både på internettet og på biblioteket, for du vil for alt i verden sikre julehyggen. Du prøver nogle forskellige opskrifter og det arter sig faktisk nogenlunde. Du bliver ret god til at lave din egen gløgg. Dine venner kan lide den, og endnu vigtigere, din familie kan lide den. En ny tradition er blevet skabt. Når du er hjemme til jul med din familie er det nu blevet din opgave at lave gløggen. Og det gør du gladelig. Og hvis du nogle gange har lyst til at julehygge selv, men ikke har tid til at stå ved gryderne, kan du altid fise i supermarkedet efter en liter færdiglavet gløgg, der smager næsten som havde du selv lavet den.

Julehygge er lig med mad og søde sager

I Danmark har vi traditionen, at når det er jul, smider vi alle kostråd og slankekure ud af vinduet. Det gør vi i julehyggens navn, for hygge i Danmark er så meget lig med pebernødder, brunkager, klejner, vaniljekranse og gløgg, at ordet ikke kunne eksistere i sin oprindelige betydning uden disse ting. De søde sager og maden samler familien, og familien julehygger omkring maden. Der kan brede sig en helt varm følelse i kroppen, når man står med sin familie i hver sin sweater, og hjælper hinanden ad med at forme pebernødder, styre vaniljekransemaskinen eller hakke mandler til gløggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.